fbpx

Rekordstort antal herregårde åbner på Herregårdenes Dag 2024

Når Herregårdenes Dag den 18. august afholdes for sjette gang, bliver der mulighed for at besøge hele 50 spændende slotte og herregårde landet over.

Det er en god håndfuld mere end sidste år, og generelt har både antallet af herregårde og besøgende været stigende igennem de seks år begivenheden har eksisteret.

Herregårdenes Dag er iværksat af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, og tanken bag begivenheden er at sætte fokus på de danske slotte og herregårde, som er en væsentlig, men ofte overset, del af den danske kulturarv.

På Herregårdenes Dag åbner slotte og herregårde over hele landet med for eksempel rundvisninger og havevandringer, levendegørelse og markeder, koncert og kaffebord. Nogle steder er det gratis – andre steder betales entré.

Se hele programmet på Herregårdenes Dags hjemmeside.

Læs pressemeddelelse (pdf)

Gammel Estrup afholder Danmarks eneste 1700-talsfestival 22-23 juni

Kom med på en rejse 250 år tilbage i tiden og mød både grever og grevinder, lakajer og ridefoged, bønder og håndværkere, gøglere og soldater, når 1700-tallet vækkes til live ved Danmarks eneste 1700-talsfestival

Den 22. og 23. juni indtager op mod 150 frivillige herregården Gammel Estrup for at skabe en enestående 1700-talskulisse.

1700-tallet for høj og lav

På det livlige marked kan man møde bønderne, der falbyder deres varer, mens gøglere og taskenspillere fylder luften med larm og ægte markedsstemning. Pølser og pandekager steges over bål, grøntsager og nybagt brød sælges, mens bødker og børstenbinder, kniplersker, pileflettere og andet godtfolk arbejder med de gamle håndværksteknikker. Indenfor i herregårdens sale kan man opleve de fornemme adelsfolk i deres store kjoler og pudrede parykker blive opvartet af tjenestefolk, mens de drikker te, musicerer, danser menuet og konverserer.

Meningen med hele dette totalteater er at vise 1700-tallets samfund, som det var for både høj og lav: ”1700-tallet er en meget spændende periode i vores historie, hvor der var kæmpestor forskel på høj og lav. Indenfor i de fine stuer på godserne levede overklassen et liv i enorm luksus, og grever og grevinder var mestre i at iscenesætte sig selv med både et gennemført udseende og særlige herskabelige gøremål som tedrikning og musiceren, fægtekunst og promenader i haven. Det står i skarp kontrast til livet uden for herregårdens mure, hvor almindelige mennesker arbejdede hårdt og levede deres liv fokuseret på at skabe en bare nogenlunde rimelig tilværelse for deres familie. For selvom Oplysningstidens idealer om frihed og lighed langsomt vandt frem fra slutningen af 1700-tallet, levede langt størstedelen af den danske befolkning i det meste af 1700-tallet som stavnsbundne bønder underlagt herremanden og det lokale gods. Livet på landet var hårdt, og markedsdage, som den vi genskaber på Gammel Estrup, var et kærkomment afbræk fra den slidsomme hverdag”, forklarer museumsinspektør Marie Kirstine Elkjær, der er projektleder på 1700-talsfestivalen.

Læs hele pressemeddelelsen om 1700-talsfestivalen (pdf).

Ny kanoanløbsplads med historiefortælling åbner 22. juni

Den 22. juni åbner en ny kanoanløbsplads ved Alling å lige sydøst for Gammel Estrup. Kanopladsen giver både mulighed for at holde pause i naturskønne omgivelser og for at blive klogere på historien om åen og herregården.

Åen og herregården har nemlig altid spillet sammen. Museumsdirektør ved Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum Kasper Steenfeldt Tipsmark fortæller:

”Man tænker måske ikke lige over det, men før i tiden var Alling å faktisk en vigtig transportvej mellem Auning og Allingåbro. Man har også fisket i åen, og den er også blevet flittigt brugt til fornøjelse – vi ved for eksempel at herskabet på Gammel Estrup for 100 år siden morede sig med at tage søndagsture i robåd på åen”.

Kanoanløbspladsen ved Gammel Estrup er støttet af Nordea-fondens Her gror vi-pulje, Norddjurs Kommunes Outdoorpulje samt Park & Landskab ApS. Anløbspladsen åbner den 22. juni i forbindelse med museets store 1700-talsfestival, og kan herefter frit benyttes. Det er altid gratis at færdes på det rekreative område langs Alling å, men ønsker man at se museet, skal man indløse billet i billetsalget.

Læs hele pressemeddelelsen om kanopladsen (pdf).

Gammel Estrup modtager ekstraordinært en kvart million på Finansloven

Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum modtager 255.000 kroner på Finansloven for 2024. Pengene skal gå til museets samling og bevaring af genstandene.

Med bevillingen prioriterer kulturminister Jakob Engel-Schmidt en af de absolutte kerneopgaver. Gammel Estrup har en alsidig og vigtig samling af genstande, malerier, møbler og ikke mindst den store fredede hovedbygning. Museet har derfor store udgifter til bevaring, og pengene falder derfor på et tørt sted.

Der er i alt afsat 25 millioner kroner på finansloven til museerne, og pengene bliver ligeligt fordelt mellem landets 95 statsanerkendte museer (21.02.24).

Gammel Estrup og Det Grønne Museum giver årskort til gæsterne i februar

Når Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og Det Grønne Museum åbner lørdag den 10. februar, er det med et rigtig godt tilbud.

Alle, der køber en voksenbillet i februar måned, får nemlig automatisk et årskort til de to museer.

Gammel Estrup og Det Grønne Museum håber, at de gratis årskort vil betyde, at flere – ikke mindst de lokale i Norddjurs og omegnskommunerne – vil besøge museerne og få glæde af de mange ting, man kan opleve året rundt.

I 2024 har museerne en række spændende udstillinger og aktiviteter på programmet.

Årskortet gælder til begge museer og koster normalt 250 kr. I hele februar måned får man automatisk en gratis opgradering til et årskort, når man køber almindelig entrebillet til 140 kr. Børn under 18 år har altid gratis adgang på de to museer. Tilbuddet forudsætter personligt fremmøde i billetsalget.

Læs mere i pressemeddelelsen (pdf).

Ny udgivelse stiller skarpt på kunsten i 1800-tallet

Den 1. december 2023 udkommer bogen Herregårdshistorie 19 med temaet kunsten og herregårdene 1830-90.

Bogen belyser de komplekse, fængslende og til tider overraskende forbindelser, der udviklede sig mellem kunsten og herregårdene i perioden 1830-90, hvor godsejere blandt andet spillede en betydelig rolle som mæcener.

Ud over artiklerne om kunsten og herregårdene rummer Herregårdshistorie 19 en række artikler om andre herregårdshistoriske emner.

Herregårdshistorie er udkommet årligt siden 2006, og er i dag forum for den aktuelle forskning og formidling af de danske herregårdes historie.

Køb bogen i webshoppen

Hent pressemeddelelse (pdf).

Gammel Estrup påbegynder sit hidtil største restaureringsprojekt

I november begynder arbejdet med at udskifte taget på hovedbygningen på Gammel Estrup. I alt 20.000 tagsten skal i løbet af det kommende år udskiftes med nye håndstrøgne tegl takket være en historisk stor bevilling fra A.P. Møller Fonden.

Alle tre fløje på herregården Gammel Estrups hovedbygning skal have nyt tag. Taget er tyndslidt, ældet og ligger ikke længere rigtigt på grund af tidligere storme, og desuden er det mange steder utæt, så tagudskiftningen er derfor helt nødvendig.

Ud over at sikre bygningen og finde en mere eksakt tidsangivelse på de enkelte tage, giver udskiftningen af taget også museet mulighed for at fortælle historien om tjenestefolkenes bolig- og arbejdsforhold.

I første omgang inviteres publikum til at følge det store og spændende restaureringsarbejde på tæt hold.

Læs hele pressemeddelelsen (pdf).

Oplev jul for herskab og tjenestefolk den 2.-23. december

Alle dage:

Oplev den ægte herregårdsjul på Gammel Estrup. Se særudstillingen “Jul for herskab og tjenestefolk” og oplev hele herregården pyntet op til jul. Besøg også det lille julepyntede skovarbejderhus i Lunden. I museumsbutikken kan du købe julevarer og -pynt, og i Herregårdskøkkenet kan du møde husjomfruen og købe lækkert julebag og kaffe fra Madam Blå.

Særligt i adventsweekender:

I alle adventsweekender kan du være med til at synge julen ind i Riddersalen, besøge julestuen i kælderen og få sig et glas dampende lutendrank, købe juletræer og husflid af de lokale Lions Club Svaner og smage Auning spejdernes hjemmebagte æbleskiver i Orangeriet.

Især for børn:

Alle dage kan man hjælpe nissen med forskellige opgaver i kælderen og prøve legepladsen i haven. I 2., 3. og 4. adventsweekend er der desuden julebageværksted for børn.

Se hele juleprogrammet.

Museumsreform: Museerne skal arbejde for samfundet – ikke tjene på det

Det er glædeligt, at museer kan tjene penge, som de kan bruge på deres kerneopgaver. Men der skal ikke gives tilskud for succesfuld kommercialisering og høje entreindtægter. Derfor bør indtægtsparameteret ikke indgå i en kommende tilskudsmodel.

Problematisk parameter

Det foreslåede indtægtsparameter rummer adskillige forvridende elementer.

For det første er det problematisk, at der ligger en indbygget forbindelse mellem indtægtsparameteret og besøgstalsparameteret gennem entré, hvorved den samme målbarhed anvendes to gange og dermed tæller dobbelt. Der vil altså også være dobbelt incitament til at vælge den kommercielle vej for sit museum, og det mangfoldige museumsvæsen vil være truet. Desuden skaber samspillet mellem indtægt og besøgstal ulige konkurrence ved at favorisere bymuseer og museer i turistområder.

For det andet giver det anledning til stor usikkerhed, at indtægtsparameteret påvirkes af fondsstøtte, hvor eksempelvis enkeltstående anlægsbevillinger vil medføre store udsving med omfattende konsekvenser, hvor museer skubbes op og ned ad trappetrin eller byggeklodser.

For det tredje er der en særlig udfordring med museer med nationale ansvarsområder, som ikke nødvendigvis har de store indtægter fra kommunalt tilskud og hvor staten har en særlig tilskudsforpligtelse.

Hertil kommer også det mest afgørende forhold: at museer per definition ikke har til formål at generere profit.

Non-profit institutioner

Museerne er almennyttige, kulturbærende institutioner i samfundet, som sikrer, at alle borgere får adgang til kunst og kultur, historie og dannelse. Museerne sikrer national identitet og sammenhængskraft, og det er derfor uhyre vigtigt, at vi ikke får lavet et system, hvor museernes overlevelse kommer til at afhænge af kommerciel succes.

Det er man opmærksom på i vores europæiske nabolande, som det fremgår af ICOMs nye museumsdefinition fra 2022, hvor der netop er øget fokus på socialt engagement, og hvor første linje står helt centralt: “Et museum er en permanent non-profit institution, der tjener samfundet gennem forskning, indsamling, bevaring, formidling og udstilling af materiel og immateriel kulturarv”. Museer må gerne tjene penge, men de har ikke til formål at være forretninger og generere overskud. Deres vigtigste opgave er at arbejde i samfundets tjeneste.

Hvis indtægtsparameteret bliver en realitet, vil vi på museumsområdet se en bevægelse imod profitmotiveret adfærd, hvor alle museer vil søge at bedre deres indtægter gennem målrettede kommercielle aktiviteter, mens ikke-rentabelt samfundsengagement vil nedprioriteres. For eksempel vil der ikke være et incitament til at tiltrække besøgende under 18 år, da disse går gratis ind på museerne.

Museerne skal arbejde for samfundet

Man får, hvad man måler på.

Derfor må man fra politisk side spørge sig selv, om man med indtægtsparameteret vil skubbe de danske museer i en kommerciel retning og væk fra deres almennyttige rolle og det internationale museumsfællesskab.

Eller om man vil udelade indtægtsparameteret og forsat gå forrest som et af verdens fremmeste og mest nytænkende museumsvæsner, hvor nytænkningen sker inden for måden, hvorpå museer arbejder i samfundets tjeneste og ikke tjener på samfundet.

Museernes kerneopgaver omfatter forskning, indsamling, bevaring, formidling og udstilling af materiel og immateriel kulturarv til glæde og gavn for alle danskere. Det er varetagelsen af disse kerneopgaver, der skal gives statstilskud efter. Ikke indtægt.

Debatindlægget er en let forkortet version af et indlæg bragt på Altinget 18.12.2023, af Kasper Steenfeldt Tipsmark, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, Jesper Bækgaard, Museum Østjylland, Anders Gaardboe Jensen, Holstebro Kunstmuseum, Lene Høst-Madsen, Museum Skanderborg, Bo Skaarup, Naturhistorisk Museum Aarhus, Kristine Holm-Jensen, Museum Midtjylland.

Nyt børneunivers i udstillingen skal aktivere nye målgrupper

Med digitale fortællinger, man kan tilgå på sin telefon, lydinstallationer, der aktiveres ved berøring, såkaldte stereoskoper, man kan se gammeldags 3D-billeder i, og en stor 1700-talskjole, man kan kravle ind i, åbner Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum herregårdshistorien for børn og unge.

Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har det seneste år arbejdet målrettet med forskellige aktiverende og sanselige formidlingsformer for at ramme målgruppen af børn og børnefamilier, og det har nu resulteret i en række særlige oplevelser for børn.

Se mere i pressemeddelelsen (pdf).


Privacy Preference Center

Google Analytics

Cookies fra Google bliver brugt til at overvåge trafikken på hjemmesiden og spore hvilken kategori af besøgende du er.

_ga, _gat, _git

Youtube

Gør afspilning af video muligt

GPS, YSC, VISITOR_INFO1_LIVE

Funktionalitet

Cookies der skal bruges for at hjemmesiden kan fungere.

gdpr[privacy_bar], gdpr[consent_types], wordpress_test_cookie