fbpx

Billet: ELRO-dage: Unikke rundvisninger på Ulstrup

75,00 DKK

Varenummer (SKU): N/A Kategorier: ,

Beskrivelse

Et sjældent kig indenfor på Ulstrup

Som noget helt særligt i forbindelse med ELRO-dage 2024 åbner herregården Ulstrup, der normalt er lukket for publikum.

Unik rundvisning

Historiker og museumsdirektør Kasper Steenfeldt Tipsmark fra Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum viser denne dag rundt både udendørs og indenfor i de historiske stuer på det gamle gods.

Ikonisk herregård

Herregården Ulstrup mellem Bjerringbro og Randers er en af de mest ikoniske herregårde i området. Slægten Skeel ejede i knap tre århundreder Ulstrup og satte sit tydeligt præg på herregården.

Ulstrup fungerede som enkesæde for Augusta von Winterfeldt midt i 1700-tallet og var i en kort periode ejet af Napoleons nære ven, den senere franske politiker, Louis Antoine Fauvelet de Bourienne.

Siden 1990 har Ulstrup været ejet af en fond, hvis formål er at restaurere og bevare Ulstrup Hovedgårds bygninger, fastholde Ulstrup Slots kulturværdi samt stille lokaler til rådighed for kunstneriske og kulturelle formål.

I dag kan man se en række stuer og sale fra forskellige tider og perioder af godsets historie.

Praktisk

Tid: 1. september kl. 10.00, kl. 11.30, kl. 13.00 og kl. 14.30. Hver rundvisning varer ca. 45. minutter.

Sted: Ulstrup Skovvej 20, 8860 Ulstrup.

Pris: Det koster 75 kr. at deltage.

Deadline for tilmelding er 28. august. Mailkvittering fungerer som billet.

For mere info om arrangementet kontakt museumsbutikken@gammelestrup.dk eller tlf. 8648 3001.

Rundvisningerne er støttet af ELRO Fonden og en del af ELRO Dagene 2024.

Yderligere information

Billettype

Rundvisning kl. 10:00, Rundvisning kl. 11:30, Rundvisning kl. 13:00, Rundvisning kl. 14:30