fbpx

Fortællinger fra kirkegærdet

Dramatiserede kirkehistoriske lydvandringer for unge fra tre historiske perioder

 

Lydvandringerne ”Fortællinger fra kirkegærdet” består af tre dramatiserede kirkehistorier, der kan opleves fra mobiltelefonen på en vandring rundt om kirkens stengærde. Dertil er der udviklet et særligt undervisningsmateriale, hvis præster, formidlere og undervisere skulle ønske at anvende vandringerne i forbindelse med undervisning eller foredrag i eksterne læringsmiljøer.

Her kan du bestille eller downloade et unikt sæt formidlingsmateriale for unge til din lokale sognekirke. Materialet er udviklet af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum med støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond og kan anvendes til nemt og hurtigt at facilitere stemningsfyldte aftenvandringer for unge omkring kirkegærdet ved deres lokale sognekirke.

Igennem tre kirkehistoriske nedslagspunkter og fortællinger, tages lytteren med på en historisk vandring rundt om kirkegærdet. Er man fra Norddjurs Kommune, kan man bestille en pakke med undervisningsmateriale, formidlingsmateriale og lytteposter, til at sætte op omkring sin lokale sognekirkes kirkegærde (efter aftale med det lokale menighedsråd naturligvis). Er man ikke det, kan man også downloade det nødvendige materiale her på siden og selv opstille oplevelsen ved hjælp af projektets virkemidler.

Materialet består af tre skilte man kan placere rundt om kirkegærdet, for eksempel i skiltestandere eller som laminerede ark. Skiltene indeholder links til lydfortællingerne. Placer skiltene med gode mellemrum, for eksempel ved indgangen og ved kirkegærdets hjørner, gerne så man skal kigge lidt efter dem, på sin lydvandring rundt om kirkegærdet.

Skilte med koder og link

 

Formidlingsmateriale

I forbindelse med hver lydvandring, er der udviklet formidlingsmateriale, der forklarer de dramatiserede fortællingers historiske baggrund.

Materialet kan også anvendes i undervisningssammenhænge og indeholder derfor blandt andet originalt kildemateriale m.m.

 

Formidlingsmateriale til Lydspor 1 omhandlende renæssancens heksejagter

Heksen – Lydspor 1

Formidlingsmateriale til Lydspor 2 omhandlende fødsler i dølgsmål i 1700- og 1800-tallet

Tjenestepigen – Lydspor 2

Formidlingsmateriale til Lydspor 3 om adelige og gejstliges modstand under besættelsen

Besættelsen – Lydspor 3