fbpx

Jul i Skovarbejderhuset

Målgruppe: Forløbet tilpasses den enkelte gruppe.

Varighed: 3 timer

Indhold og arbejdsform: Gammel Estrup tilbyder undervisningsforløb skræddersyet til elever med særlige behov. Hvert forløb tilrettelægges, sådan at det matcher den aktuelle gruppes alder, kompetencer og behov.

Prøv en anderledes julefejring med skovarbejderne i Skovarbejderhuset. Børnene vil få et meget nært møde med en anderledes historisk julefejring end vi er vant til i dag. Den lille skovarbejderfamilie må nemlig tænke kreativt med ressourcerne i den dyre juletid.

Forløb: Igennem skovarbejde, køkkenarbejde med historisk julemad, juleklip og julelege undersøger vi livsvilkårene for ressourcesvage arbejderfamilier for 100 år siden.