fbpx

Arkivarens hemmelighed – musealt escape room

Målgruppe: Ungdomsuddannelser

Fag: Historie, Samfundsfag

Varighed: 2 timer

Læringsmål: Formålet med forløbet er at skabe nye måder at arbejde med kilder på for elever på ungdomsuddannelser.

Scenariet introducerer eleverne til forskellige perioder, kilder og genstande igennem direkte arbejde og problemløsning med disse. Eleverne får således ikke kun historisk viden men også viden om fagets metoder, samt en autentisk og spændende oplevelse der højner deres forståelse af hvad historiefaget kan bruges til.

Arkivarens Hemmelighed er et autentisk undervisningsforløb som introduktion til historiefagets kildekritiske metoder.

Praksisnærhed er nøgleordet når museet omdannes til et stort arbejdsrum hvor eleverne anvender historiefagets metoder til at løse opgaver knyttet til en lang række forskelligartet kildemateriale opstillet efter koncepter fra Escape Room Universet, med det formål at afdække arkivarens hemmeligheder.

Forløbet tager eleverne igennem 4 forskellige historiske perioders alsidige typer af kildemateriale. De forskellige perioders kildematerialer vil befinde sig i kodede arkivkasser, hvori indholdet skal bearbejdes kildeanalytisk, så de kan bruges dels til at lede eleverne videre til de næste spor, dels til at afdække arkivarens hemmelige kodepapir. Kodepapiret er det, der til sidst skal bruges for at løse hans gåde.

Forløbet giver eleverne en helstøbt læringsoplevelse med både historiefaget og historien, i en museal kontekst.