fbpx

Jul på Gammel Estrup

Målgruppe: Børn i dagtilbud i alderen 3-6 år.

Vær med til en magisk jul på herregården, når vi åbner portene til en sanselig, legende og kreativ jul. Børnene vil opleve en historisk julefejring, hvor vi holder jul som i år 1918.

Varighed: 2 timer.

Pris: 1000 kr.

Tema: Stuepigen eller tjeneren tager børnene med rundt i de julepyntede stuer og sale og fortæller, hvordan både tjenestefolk og herskab fejrede jul i det store hus i 1918. Under omvisningen vil børnene høre om juletraditioner gennem tiden med fokus på familien og de ansatte på Gammel Estrup.

Forløb: Vi tager rundt og ser den julepyntede herregård og snakker om julens historie på de danske herregårde. Børnene skal derefter igennem de mange forberedelser op til jul med at lave julepynt og bage peberkager. Til sidst holder vi julestue, hvor vi synger og leger.