Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har sammen med naboerne på Det Grønne Museum haft en stigning i besøgstallet henover sommeren på hele 13% i forhold til 2022.
Sidste år oplevede museerne også en fremgang, og museerne er dermed på rette kurs med spændende udstillinger og aktiviteter i topklasse. Og det vidner om, at ansatte og frivilliges mange timers arbejde, dedikation og passion betaler sig.
Efterårssæsonen byder også på mange spændende aktiviteter på programmet.
På Gammel Estrup kan man blandt andet opleve sensommerdebat og koncert med fællessang samt efterårsferie med æbler, Allehelgensaften og Jul for herskab og tjenestefolk.