fbpx
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Vidensmiddag: Christen Scheel og den russiske rejse

25. april kl. 17:30 - 20:30

I anledning af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn inviterer Dansk Center for Herregårdsforskning til vidensmiddag på Gammel Estrup om 1760’ernes diplomati og politiske krise mellem Danmark og Rusland.

Udgangspunktet er adelsmanden Christen Scheels dramatiske livshistorie og den politisk højspændte situation, som han blev en del af.

Storslået middag i Riddersalen

I den store Riddersal, der også på Christen Scheels tid dannede ramme om herregårdens store tafler, dækkes bord efter alle kunstens regler og serveres et måltid, der inspireret af fortidige menuer, formidler datidens smagsunivers og følger Christens Scheels færden.

Som måltidet skrider frem, gør ligeledes fortællingen om den alvorlige krise, der opstod i 1760’erne under den russiske kejser Peter III og kejserinde Katharina (den store), hvor en potentiel konflikt om de gottorpske dele af Holsten var konstant nærværende og krævede en intensiv dansk diplomatisk indsats. Den unge adelsmand Christen Scheel blev i 1768 udpeget til den yderst vigtige post som dansk gesandt ved det russiske hof, hvor han med dygtighed navigerede gennem de vanskelige år. Scheels personlige historie endte dog brag i 1771 ved hans pludselige død efter kort tids sygdom. Rygterne svirrede i samtiden og langt ind i eftertiden om giftmord og intriger, der skulle have skubbet den unge diplomat af pinden.

Aftenens værter er Søren Broberg Knudsen fra Dansk Center for Herregårdsforskning og Jesper Munk Andersen fra Kongernes Samling samt – i køkkenet og med madfortællinger – kokken Nils Seidelin Petersen.

Praktisk

Tid: 25. april 2025, kl. 17.30-20.30.

Sted: Riddersalen på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, Randersvej 2, 8963 Auning.

Pris: 650 kr. inkl. mad, vin/saft og foredrag.

Tilmelding er nødvendig, og der er et begrænset antal pladser. Køb billet i webshoppen fra den 20. marts kl. 10.00.

Detaljer

Dato:
25. april
Tidspunkt:
17:30 - 20:30