fbpx
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Foredrag: Servietten skal ligge i skødet! En guide til god etikette

19. september kl. 19:00 - 21:00

Kom til en underholdende aften med fokus på adelig dannelse.

Hvordan begår man sig egentlig ved et middagsbord? Det handler ikke om, hvordan man selv synes, at det går. Eller om at have ret til at gøre, som det passer én, for det står selvfølgelig enhver frit for. Det handler måske mere om, hvad omverden tænker, når man sidder der ved spisebordet og fægter med kniv og gaffel, som sad man i en robåd mens man peger med den ”ene af sine årer” på andre personer under en samtale. Måske er der nogen, som i stedet gerne vil lære noget nyt og få den glæde at kunne begå sig i et hvert selskab?

Ved det tredje og sidste foredrag giver Anna von Lowzow en underholdende indføring og praktisk guide til etikette og gode manerer. Anna von Lowzow er instruktør ved Nordisk Film og opvokset på herregården Lerchenborg. Hun fortæller: “Jeg var knap fyldt 25 år, da rektoren for Eksport Skolen i Hillerød kontaktede mig og spurgte, om jeg ville undervise deres elever i at spise pænt. Det var visionært af en leder. Og det var nødvendigt, for de unge mennesker havde problemer, når de kom ud i verden og pludselig fandt sig selv siddende ved et spisebord i et forretningsøjemed og ikke anede, hvordan man spiser med kniv og gaffel. Det er til gengæld enkelt og nemt at lære. Herefter kommer det sværeste; nemlig selv at lade være med at rette på andre, næste gang man sidder dér ved bordet”.

SE MERE OG BOOK BILLET I WEBSHOPPEN.

Foto: Steen Brogaard

Detaljer

Dato:
19. september
Tidspunkt:
19:00 - 21:00