fbpx

Museumsreform: Museerne skal arbejde for samfundet – ikke tjene på det

Det er glædeligt, at museer kan tjene penge, som de kan bruge på deres kerneopgaver. Men der skal ikke gives tilskud for succesfuld kommercialisering og høje entreindtægter. Derfor bør indtægtsparameteret ikke indgå i en kommende tilskudsmodel.

Problematisk parameter

Det foreslåede indtægtsparameter rummer adskillige forvridende elementer.

For det første er det problematisk, at der ligger en indbygget forbindelse mellem indtægtsparameteret og besøgstalsparameteret gennem entré, hvorved den samme målbarhed anvendes to gange og dermed tæller dobbelt. Der vil altså også være dobbelt incitament til at vælge den kommercielle vej for sit museum, og det mangfoldige museumsvæsen vil være truet. Desuden skaber samspillet mellem indtægt og besøgstal ulige konkurrence ved at favorisere bymuseer og museer i turistområder.

For det andet giver det anledning til stor usikkerhed, at indtægtsparameteret påvirkes af fondsstøtte, hvor eksempelvis enkeltstående anlægsbevillinger vil medføre store udsving med omfattende konsekvenser, hvor museer skubbes op og ned ad trappetrin eller byggeklodser.

For det tredje er der en særlig udfordring med museer med nationale ansvarsområder, som ikke nødvendigvis har de store indtægter fra kommunalt tilskud og hvor staten har en særlig tilskudsforpligtelse.

Hertil kommer også det mest afgørende forhold: at museer per definition ikke har til formål at generere profit.

Non-profit institutioner

Museerne er almennyttige, kulturbærende institutioner i samfundet, som sikrer, at alle borgere får adgang til kunst og kultur, historie og dannelse. Museerne sikrer national identitet og sammenhængskraft, og det er derfor uhyre vigtigt, at vi ikke får lavet et system, hvor museernes overlevelse kommer til at afhænge af kommerciel succes.

Det er man opmærksom på i vores europæiske nabolande, som det fremgår af ICOMs nye museumsdefinition fra 2022, hvor der netop er øget fokus på socialt engagement, og hvor første linje står helt centralt: “Et museum er en permanent non-profit institution, der tjener samfundet gennem forskning, indsamling, bevaring, formidling og udstilling af materiel og immateriel kulturarv”. Museer må gerne tjene penge, men de har ikke til formål at være forretninger og generere overskud. Deres vigtigste opgave er at arbejde i samfundets tjeneste.

Hvis indtægtsparameteret bliver en realitet, vil vi på museumsområdet se en bevægelse imod profitmotiveret adfærd, hvor alle museer vil søge at bedre deres indtægter gennem målrettede kommercielle aktiviteter, mens ikke-rentabelt samfundsengagement vil nedprioriteres. For eksempel vil der ikke være et incitament til at tiltrække besøgende under 18 år, da disse går gratis ind på museerne.

Museerne skal arbejde for samfundet

Man får, hvad man måler på.

Derfor må man fra politisk side spørge sig selv, om man med indtægtsparameteret vil skubbe de danske museer i en kommerciel retning og væk fra deres almennyttige rolle og det internationale museumsfællesskab.

Eller om man vil udelade indtægtsparameteret og forsat gå forrest som et af verdens fremmeste og mest nytænkende museumsvæsner, hvor nytænkningen sker inden for måden, hvorpå museer arbejder i samfundets tjeneste og ikke tjener på samfundet.

Museernes kerneopgaver omfatter forskning, indsamling, bevaring, formidling og udstilling af materiel og immateriel kulturarv til glæde og gavn for alle danskere. Det er varetagelsen af disse kerneopgaver, der skal gives statstilskud efter. Ikke indtægt.

Debatindlægget er en let forkortet version af et indlæg bragt på Altinget 18.12.2023, af Kasper Steenfeldt Tipsmark, Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, Jesper Bækgaard, Museum Østjylland, Anders Gaardboe Jensen, Holstebro Kunstmuseum, Lene Høst-Madsen, Museum Skanderborg, Bo Skaarup, Naturhistorisk Museum Aarhus, Kristine Holm-Jensen, Museum Midtjylland.

Nyt børneunivers i udstillingen skal aktivere nye målgrupper

Med digitale fortællinger, man kan tilgå på sin telefon, lydinstallationer, der aktiveres ved berøring, såkaldte stereoskoper, man kan se gammeldags 3D-billeder i, og en stor 1700-talskjole, man kan kravle ind i, åbner Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum herregårdshistorien for børn og unge.

Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har det seneste år arbejdet målrettet med forskellige aktiverende og sanselige formidlingsformer for at ramme målgruppen af børn og børnefamilier, og det har nu resulteret i en række særlige oplevelser for børn.

Se mere i pressemeddelelsen (pdf).

Jul på Slottet: book et eksklusivt fyraftensevent for firmaer

Vi åbner det julepyntede slot eksklusivt for jer!

En af vores dygtige guider viser jer rundt og fortæller om jul i gamle dage. I Riddersalen byder vi på et glas historisk gløgg. Og vi slutter af i den hvælvede kælder med kaffe og julebag fra støbejernskomfuret bagt efter de originale gamle opskrifter.

 

Praktisk

Tid: Jul på Slottet kan afholdes på hverdage fra 27.11. til 22.12. kl. 16-18.

Pris: 375 kr. pr. person alt inklusiv (minimum 10 deltagere).

Yderligere info og booking på T 8648 3001 eller museumsbutikken@gammelestrup.dk

Hent juletilbud for firmaer (pdf).

Billetsalget til Allehelgensaften 31. oktober er åbent i webshoppen

På denne magiske aften sker der mystiske ting på herregården, og hvem ved, om nogle af herregårdens tidligere beboere dukker op…

Hør spøgelseshistorierne, der knytter sig til Gammel Estrup, og oplev herregården kun oplyst af stearinlys.

Tag på en stemningsfuld rundtur i den dunkle kælder, hvor overnaturlige fænomener og gengangere huserer.

Prøv også den uhyggelige skattejagt i haven – hvis du tør!

I Herregårdskøkkenet og kaffestuerne kan man købe kaffe og den berømte Gammel Estrup æblekage.

KØB BILLET HER

Gammel Estrup opnår besøgsfremgang på 13% i sommerferien

Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum har sammen med naboerne på Det Grønne Museum haft en stigning i besøgstallet henover sommeren på hele 13% i forhold til 2022.

Sidste år oplevede museerne også en fremgang, og museerne er dermed på rette kurs med spændende udstillinger og aktiviteter i topklasse. Og det vidner om, at ansatte og frivilliges mange timers arbejde, dedikation og passion betaler sig.

Efterårssæsonen byder også på mange spændende aktiviteter på programmet.

På Gammel Estrup kan man blandt andet opleve sensommerdebat og koncert med fællessang samt efterårsferie med æbler, Allehelgensaften og Jul for herskab og tjenestefolk.

Ny herregårdslegeplads åbnet på Gammel Estrup

Lørdag den 17. juni åbnede bestyrelsesformand i Salling Fondene, Karin Salling, en ny legeplads på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

 I høj sol lørdag formiddag kunne Karin Salling klippe snoren til den nye legeplads, og der var stor glæde at spore hos Kasper Steenfeldt Tipsmark, der satte sig i direktørstolen på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum sidste år:

”Vi er virkelig stolte af det her projekt, og vi er glade for at de tusindvis af børn og børnefamilierne, som hvert år besøger Gammel Estrup eller går tur i området nu får helt nye muligheder for at have det sjovt og blive nysgerrige på stedets historie”.

Den nye legeplads er designet specielt til museet, og er skabt med tydelige referencer til Gammel Estrups herregårdsanlæg med volde og broer og det karakteristiske ottekantede tårn.

Hent hele pressemeddelelsen (pdf).

Rekordstort antal herregårde åbner på Herregårdenes Dag 20. august

Når Herregårdenes Dag afholdes for femte gang bliver der mulighed for at besøge hele 44 spændende slotte og herregårde landet over.

De forskellige slotte og herregårde åbner for publikum med et væld af forskellige aktiviteter og arrangementer.

Man kan blandt andet opleve eksklusive rundvisninger og spændende havevandringer, levendegørelse og marked, foredrag og koncerter, spændende mad og drikkevarer.

Nogle arrangementer er gratis og andre kræver entré.

Se hele programmet og find en herregård nær dig:

Officielt program

Kontakt den enkelte herregård for spørgsmål og booking.

Hent pressemeddelelse (pdf)

 

Slotte og herregårde, der deltager ved Herregårdenes Dag 2023

Nordjylland

Gammel Vraa, Havnø Gods, Herregården Hessel, Kokkedal Slot, Odden Herregård, Store Restrup, Voergaard Slot

Midtjylland

Gammel Estrup, Herningsholm, Løvenholm Gods, Moesgaard, Middelalderborgen Østergaard, Nørre Vosborg, Rosenholm Slot, Sophiendal Gods, Sostrup Slot, Spøttrup Borg

Syd- og Sønderjylland

Brundlund Slot, Gram Slot

Fyn og øer

Brahetrolleborg, Broløkke Herregård, Dallund Slot, Erholm Gods, Harridslevgaard Slot, Hvedholm Slot, Sanderumgaard Gods

Sjælland

Charlottenlund Slot, Egholm Slot, Gavnø Slot, Gisselfeldt Kloster, Gjorslev Gods, Jægerspris Slot, Kragerup gods, Thorvaldsen på Nysø, Roskilde Kloster, Rønnebæksholm, Sauntehus, Selsø Slot, Tersløsegaard

Lolland-Falster-Møn

Frederiksdal Gods, Krenkerup, Kærstrup Gods, Liselund Lystslot, Pederstrup

 

Ret til ændringer forbeholdes – se aktuelt program på www.herregaardenesdag.dk.

Over 700 børn var til børnekulturfestival på Gammel Estrup

Den 22. juni blev den første børnekulturfestival i Norddjurs afholdt med temaet “Alle Verdens Lande”.

I skønt solskinsvejr på Gammel Estrup kunne kommunens 3-8 årige møde en bred vifte af lokale kulturaktører fra biblioteker og museer til kulturforeninger og lokale kulturvirksomheder.

Børnekulturfestivalen arrangeres af Børnekulturnetværket Norddjurs, som Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum er tovholder for. Børnekulturnetværket blev etableret i januar 2023 som pendant til kommunens naturfagsnetværk.

Børnekulturfestivalen 2023 blev gennemført i samarbejde med Skole- og dagtilbudsforvaltningen, Norddjurs Skoletjeneste og Børne- og ungdomsudvalget, og arrangementet blev åbnet af formand for Børne- og ungdomsudvalget Aleksander Myrhøj.

Hent pressemeddelelse (pdf)

Gammel Estrup erhverver enestående rokokochatol

Gammel Estrup fik 14. juni hammerslag på det enestående Lichtenbergske rokokochatol fra den østjyske herregård Bidstrup.

Chatollet er en del af et pragtmøblement, der blev fremstillet til en af 1700-tallets vigtigste erhvervsskikkelser, storkøbmanden og godsejeren Gehrdt de Lichtenberg, i midten af 1700-tallet. Chatollet har stået på herregården Bidstrup, fra Gehrdt de Lichtenberg købte herregården i midten af 1700-tallet og indtil nu, hvor det altså netop er blevet solgt på auktion.

Chatollet er sandsynligvis fremstillet af hofsnedkeren Mathias Ortmann og rummer et hav af smukke detaljer. Bl.a. findes der smukke malerier af henholdsvis de Lichtenbergs herregård Engelsholm og Sorø Akademi, hvor sønnen og arvingen til Bidstrup fik sin uddannelse, samt miniaturemalerier af Gehrdt de Lichtenberg og hustruen Bodil Hofgaard bag lågerne i chatollet.

Chatollet kommer til Gammel Estrup og bliver udstillet i sommerferien til glæde for museets mange besøgende.

Købet er muliggjort af Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, der dermed sikrer, at et vigtigt stykke dansk kulturarv forbliver i landet og bliver tilgængeligt for offentligheden.

Foto: Det Lichtenbergske rokokochatol i Steen Hvides Sal på Bidstrup.

Danmarks eneste 1700-talsfestival afholdes på Gammel Estrup 17.-18. juni

På Gammel Estrup kan man komme med på en rejse 250 år tilbage i tiden og møde både grever og grevinder, lakajer og ridefoged, bønder og håndværkere, gøglere og musikanter, når 1700-tallet vækkes til live af over 150 frivillige den 17.-18. juni.

I borggården falbyder bønderne deres varer, mens gøglere og musikanter fylder luften med larm og musik. Indenfor i herregårdens sale kan man opleve adelsfolkene i deres store kjoler og pudrede parykker.

1700-talsfestivalen på Gammel Estrup er den eneste af sin slags på dansk grund, og begivenheden tiltrækker stadig nye frivillige – i år kommer der således både en kvindelig 1700-talsurmager, en historisk soldatertrup, der eksercerer og affyrer sortkrudt, samt en gruppe amerikanske rollespillere, der har taget turen hele vejen fra Ohio for at være med.

Se mere her.

Læs pressemeddelelse (pdf).