Original price was: 148,00 DKK.98,00 DKKCurrent price is: 98,00 DKK.
Beskrivelse
Nybygt af Gammel Art
Nygotisk herregårdsarkitektur i Danmark 1830-1900
Af Anne Grethe Sværke. Forlagsredaktion: Britta Andersen og Jesper Munk Andersen. Udg. Dansk Center for Herregårdsforskning og Skippershoved 2010. Ill. Register (ISBN 978-87-89224-47-3)
Der blev bygget usædvanligt mange nye hovedbygninger på de danske herregårde i perioden 1830-1900. På en tredjedel af alle herregårde blev der således enten bygget helt nyt eller foretaget væsentlige ombygninger. Perioden, der økonomisk, politisk og socialt var en storhedstid for landets godsejere, kom altså også til at rumme stor fornyelse og pragtudfoldelse gennem byggeaktiviteterne på herregårdene.
Byggestilen var historicistisk, og forestillinger om fortidens borge og middelalderens stemninger dukkede op i hovedbygningens nygotiske formsprog og dermed i det danske landskab. Periodens arkitektoniske udtryk med sine mange historiske henvisninger er siden hen ofte blevet opfattet som udtryk for stilforvirring. Denne bogs undersøgelse af tidens herregårdsbyggerier vidner imidlertid om en stærk stilbevidsthed hos både bygherrer og arkitekter og giver et indblik i samtidens oplevelse af bygningerne og det herregårdsliv, de dannede ramme om.
Anne Grethe Sværke skildrer udviklingen af den nygotiske herregårdsarkitektur på dansk jord og kaster nyt lys over denne udvilkings sammenhæng med samtidens forståelse af herregården, fortiden og den nationale arkitektur.