fbpx

Herregårdshistorie 19 – Kunsten og herregårdene 1830-90

Nedsat

Original price was: 198,00 DKK.Current price is: 148,00 DKK.

Kategorier: ,

Beskrivelse

Herregårdshistorie 19

Kunsten og herregårdene 1830-90

Red. af Kasper Steenfeldt Tipsmark, Signe Boeskov, Klaus Højbjerg og Marie Kirstine Elkjær. Udg. af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum 2023.

Herregårdshistorie 19 belyser de komplekse, fængslende og til tider overraskende forbindelser, der udviklede sig mellem kunsten og herregårdene i perioden 1830-90, hvor godsejere blandt andet spillede en betydelig rolle som mæcener.

Inden for kunsten omfatter perioden den veletablerede guldalder cirka 1830-50 og nationalromantikken i anden halvdel af 1800-tallet. For herregårdenes vedkommende var tiden præget af økonomisk fremgang, men samtidig med tab af økonomiske og politiske privilegier for godsejerstanden.

Igennem fem fagfællebedømte artikler ses nærmere på tendenser og udviklinger i forholdet mellem kunsten og herregårdene i perioden 1830-90, selskabeligheden og kunstnerne på Nysø omkring 1860, landskabsmaleren C.A. Kølle og herregårdene, historiske rekonstruktioner på Ravnholt og familiekuratering på Hvedholm.

Ud over artiklerne om kunsten og herregårdene  rummer Herregårdshistorie 19 en række artikler om andre herregårdshistoriske emner. Man kan blandt andet blive klogere på antikke elementer i indretningen på Gammel Estrup og restaureringen af Det Blå Tårnværelse samme sted, Fussingøs herregårdslandskab, museumsoplevelser for unge med udviklingshandicap samt den nationale temadag Herregårdenes Dag.

Herregårdshistorie er forum for den aktuelle forskning og formidling af de danske herregårdes historie. Bogen henvender sig til alle med interesse for herregårde og dansk kulturarv.

 

Artikler

Indledning. Kunsten og herregårdene, Klaus Højbjerg

Hvor dog den aandelige føde er sparsom. Selskabelighed og politik på Nysø omkring 1860, Kirsten Tange Maagaard

C.A. Kølle. Landskabsmaler mellem borgerlige og højadelige herregårdsmiljøer, Jesper Munk Andersen

En del af noget større. Historiske rekonstruktioner på Ravnholt og Otte Baches andel i dem, Rasmus Agertoft

Ikke uden sidestykke. Familie-kuratering på herregården Hvedholm 1882-1919, Mads Damsbo

Antikken på herregården. 1700-tallets magtiscenesættelse igennem antikke referencer i Gammel Estrups herregårdsinteriør, Sara Cecilie Utvaag

Historien om Det Blå Tårnværelse, Marie Aaberg Andersen

Fussingø. Et herregårdslandskab set med forfatternes og kunstnernes øjne, Klaus Højbjerg

Museum uden hæmninger. Museumsoplevelser til unge og unge voksne med udviklingshandicap, Anders Sinding

Herregårdenes Dag. En oplysningskampagne for de danske herregårde, Marie Kirstine Elkjær