fbpx

Billet: Forårsmøde Slots- og Herregårdsforum 26. marts 2025

395,00 DKK

73 på lager

Kategorier: ,

Beskrivelse

Herregårdene i det 20. og 21. århundrede

Hvordan griber vi den store opgave an, det er at forske i herregårdens moderne historie? Hvorfor giver det mening at beskæftige sig med herregården som prisme for samfundsudviklingen i løbet af det sidste århundrede – og hvordan griber vi den opgave an? Ud fra hvilke begreber skal vi forstå herregården og dens ejere i dag?

Hvordan tager den moderne herregård sig ud som organisation og arbejdsplads? Og hvordan forvaltes herregårdenes historiske hovedbygninger, avlsgårdsanlæg, funktionærbygninger, parkanlæg og driftslandskaber i samspil med de forskellige nye funktioner, der har vundet indpas i det danske herregårdsmiljø i det 20. og 21. århundrede?

Disse spørgsmål adresseres gennem en række spændende oplæg på Slots- og herregårdsforums traditionsrige forårsmøde, der i 2025 afholdes på herregården Løvenholm.

Hent program for forårsmødet (pdf)

 

Slots- og Herregårdsforum

Formålet med Slots- og Herregårdsforum er at samle professionelle formidlere og forskere på tværs af faggrænser og dermed skabe et aktivt, landsdækkende forum for udveksling af arbejdsmetoder, forsknings- og formidlingsresultater – og i det hele taget debattere fælles anliggender knyttet til dansk slots- og herregårdskultur.

Slots- og Herregårdsforum er en videreudvikling af Herregårdspuljen, som har eksisteret siden 2002. Sekretariatsfunktionen for netværket varetages af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og Dansk Center for Herregårdsforskning.

Se mere om Slots- og Herregårdsforum.

 

Praktisk

Forårsmødet foregår 26. marts kl. 10-16 på herregården Løvenholm på det nordlige Djursland.

Det koster 395 kr. at deltage i forårsmødet. Prisen dækker faglige oplæg, rundvisning og forplejning hele dagen.

Man tilmelder sig ved at købe billet her i webshoppen. Tilmeldingen lukker 17. marts. Kvitteringen for købet fungerer som billet.

Særlige forhold omkring forplejning skrives i kommentarfeltet ved betaling.

Spørgsmål vedr. Slots- og Herregårdsforum (og forårsmødet) stiles til forskningsmedarbejder ved Dansk Center for Herregårdsforskning, Klaus Højbjerg, på klh@gammelestrup.dk.

Yderligere information

Billettype

Voksen, Barn under 18