Bygninger

En herregård er langt mere end blot den flotte hovedbygning. I tidligere tider var gården det pulserende centrum for en lang række aktiviteter. Det tydeligste er ofte landbrugsbygningerne, som har været brugt på storgårdene, men også haver, karpedamme, vådområder, møller, skove, veje og vandløb har været en del af herregårdens verden.

Gammel Estrups avlsbygninger ejes af staten og fungerer som hjemsted for Dansk Landbrugsmuseum. Anlægget består af en lang række bygninger fra gammel tid – hovedsageligt 1600- og 1700-tallet – kombineret med nye udstillings og magasinarealer. Til Gammel Estrup hører også en smedje, som i dag drives af et smedelaug under Landbrugsmuseet.

Kulturmiljø

Der er ofte fokus på de danske herregårdes hovedbygninger, mens kulturlandskabet og ikke mindst de ressourcekrævende haver i nogen grad bliver overset. Herregårdshaverne, som knytter bygningskernen sammen med det omgivende landskab, er i disse år et særdeles sårbart element.

Rigtig mange herregårdshaver bliver nedlagt på grund af det store arbejde med den løbende pasning og pleje. Bede, buskadser og figurgrupper nedlægges til fordel for store græsarealer eller granplantager, der er lettere at vedligeholde eller endnu bedre kan bidrage til drift.

Engene

Tæt ved Gammel Estrup ligger store engområder, der strækker sig langs Alling Å. Oversvømmelser og frodig engvegetation har afløst hinanden i et uendeligt og tæt forbundet forhold. Åens vand oversvømmede periodevist engene og leverede de nødvendige næringsstoffer til god og rigelig enggræs. Effektivisering af landbruget gennem 1900-tallet ændrede de fugtige enge til produktiv agerjord. Dræning, inddæmning og regulering af vandstanden ved pumpning har været landbrugets redskaber til at udnytte disse marginaljorder.

Natur- og miljømæssige interesser for udnyttelsen af engene begyndte i 1990’erne og i september 2003 blev et stort miljøprojekt gennemført. Digerne, der havde adskilt å og enge, blev fjernet og drænene i engene brudt således at både åvand og udsivende vand fra landbrugsarealerne igen kan oversvømme engene og afgive nogle af de næringsstoffer, som det har med sig.

Haven

I 2003 blev den fine barokhave, som for århundreder siden blev skabt ved Gammel Estrups hovedbygning, reetableret. Havens naturlige centrum er de to hvide orangerier, som har været overvintringssted for de sarte sydlandske planter som i 1700-tallet var så populære i overklassen. Orangerierne bruges i dag til koncerter og andre kulturelle aktiviteter om sommeren, mens de om vinteren stadig fungerer som beskyttelse for havens sarte vækster.

Haven fremtræder i dag i to afsnit adskilt af orangerierne. Den forreste del er et symmetrisk anlæg i barokstil med et springvand i midten. Denne del giver et indtryk af den civiliserede have, hvis ypperste formål var, at herremanden skulle kunne promenere i haven. Den bagerste del af haven bestod oprindeligt af et system af alleer samt en bosquethave. Også denne del af haven er renoveret, og i forårsmånederne blomstrer et væld af smukke løgplanter her.