Mad og drikke
Herregårdskøkkenet
Køb kaffe og hjemmebagt kage i Gammel Estrups herregårdskøkken. Køkkenet er indrettet som på den sidste greves tid for hundrede år siden med det store, gamle brændekomfur, hvor kage bages med inspiration i de originale opskrifter.
Hvis du er heldig, kan du møde Husjomfruen og køkkenpigerne, der bager kage og serverer kaffe fra den store Madam Blå-kande.
Priser:
Kaffe/te/kakao (20 kr.). Kage (30 kr.). Vand (15 kr.). Økosaft (20 kr.). Man kan betale med kort, kontanter og MobilePay.
Medbragt mad
Man er velkommen til at spise sin medbragte mad på området. Der er indendørs madpakkerum på nabomuseet Det Grønne Museum og i sommerhalvåret i Vognporten ved p-pladsen.
Restaurant Den Gamle Stald
Restaurant ‘Den Gamle Stald’ ligger i en af Gammel Estrups gamle avlsbygninger. Restauranten er forpagtet. For information om åbningstider, menu og priser se www.dengamlestald.nu.