Herregårdshistorie 15

Red. af Britta Andersen og Marie Kirstine Elkjær. Udg. af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum 2019.

Herregårdshistorie 15 har særligt fokus på den såkaldte Lensafløsningslov af 1919. Gennem otte artikler belyses forskellige aspekter af loven og dens konsekvenser for både godsejere, husmænd – og for samfundet hinsides herregårdens verden. Udover temaet om Lensafløsningen rummer bogen artikler om en række andre emner indenfor det herregårdshistoriske felt. Bogen henvender sig til alle med interesse for herregårde og dansk kulturarv.

Lensafløsningen fik praktisk betydning for en række af landets største godser i årene efter 1919. Med Lensafløsningsloven blev len, stamhuse og fideikommisgodser afskaffet. Godsejerne blev pålagt en afgift, og jord blev udstykket til statshusmandsbrug. Loven var en del af den demokratiseringsproces, der var blevet påbegyndt med Grundloven af 1849, og den afskaffede endeligt de adelige privilegier. Hele processen medførte i sidste ende salg af en række af de store godser og en reducering af godsejernes magt i samfundet. Erindringen om Lensafløsningen fik også en stor betydning for opfattelsen af de danske herregårde og deres rolle i fortid og samtid gennem de følgende 100 år. Derfor står 1919 som et symbolsk skelsår i den danske herregårdshistorie, og derfor behandler Herregårdshistorie i 2019 naturligvis begivenhederne.

Artikler

Tema: Lensafløsningen

Lensafløsningen og lovgivningen

Skattejagten – Otto Andrups indsamling af herregårdens kulturgenstande

Moderne tider på herregården – en historie om en adelsfamilie og dens herregård i 1920’erne

Lensgreven på Frijsenborg og afløsningen af grevskabet

Nybyggerne i Lundby – et blik på de første statshusmænd ved Gammel Estrup efter lensafløsningen

Tiendeafløsningen – herregårdskirkernes vej fra privateje til selveje

Grevskabet Brahesminde – og hvad deraf fulgte

Den lange lensafløsning – Lensafløsningens baggrund og praksis

Værnemagtens beslaglæggelser af danske slotte og herregårde – behov, bekvemmelighed, vilkårlighed?

Mode og adel – en historie om modens rolle i dannelsen af en adelsmand

Kaninøer – kaniner til nytte og pynt på danske slotte og herregårde

Den pietistiske prinsesse

Wilhelm Ellermann – skygger af en jysk 1700-talsmaler

Mit Gammel Estrup

Årsberetning for Gammel Estrup 2018

Herregårdshistorie 16

Red. af Britta Andersen og Marie Kirstine Elkjær. Udg. af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum 2020.

Herregårdshistorie 16 har særligt fokus på herregårdenes forbrug. Igennem otte fagfællebedømte artikler belyses meget forskellige aspekter af dette forbrug – fra storstilet pragtbyggeri, filantropi og kunstforbrug til dagligdagsforbrug af varer og tjenesteydelser. Udover temaet om forbrug rummer bogen artikler om en række andre emner indenfor det herregårdshistoriske felt. Bogen henvender sig til alle med interesse for herregårde og dansk kulturarv.

Det er ofte luksusforbruget, man forbinder med fortidens herregårde. Det springer nemt i øjnene, og det var det jo også på mange måder designet til at gøre. Det var i datiden med til at markere magtmæssig position, økonomi og social status, og i dag er det også først og fremmest de store pragtbyggerier, kunsten og de kostbare genstande, der er bevaret. Ikke desto mindre var hverdagsforbruget naturligvis det, der var mest af. Det var forudsætningen for opretholdelsen af livet for høj og lav på godset. Derfor har redaktionen lagt vægt på at behandle begge typer forbrug i Herregårdshistorie 16.

Artikler

Tema: Herregård og forbrug

Indledning: Herregårde og forbrug, cirka 1500-1920

Mellem hovedstad og herregård: Greveparret Jørgen Scheel og Charlotte Louise Scheels forbrug på herregården Gammel Estrup og i København i midten af 1700-tallet

Herregårdsfruen og landsbyhåndværkerne og det daglige forbrug

Moltkes modernisering af Dronninglund Slot 1753 til 1773 – pragtbyggeri som identitetsmarkør og selviscenesættelse i Vendsyssel

Moltke og Scheel – adeligt kunstforbrug under den oplyste enevælde og den gryende romantik

Enevældens velgørere. Hospitaler for fattige på fynske godser cirka 1700-1750

Et uforglemmeligt og gavmildt minde. Fejring og forbrug ved Christian-Einar lensgreve Reventlows jubilæumsfest i 1918

Hemmeligheder fra hemmeligheden – skraldefundet far Gammel EStrup

Huse af glas – til lyst og nytte

Slægt, ære og ulykkelig kærlighed – om herregråden i skønlitteraturen

Bonden på Rugaard. Simon Andersen Amager

Herregårdenes tomme avlsbygninger – bygningsarkæologi og værdisætning som udgangspunkt for genanvendelse

Historieformidling gennem levendegørelse – overvejelser om brugen af levendegørelse ved 1700-talsfestivalen på Gammel Estrup

Årsberetning for Gammel Estrup 2019

Herregårdshistorie 19

Kunsten og herregårdene 1830-90

Red. af Kasper Steenfeldt Tipsmark, Signe Boeskov, Klaus Højbjerg og Marie Kirstine Elkjær. Udg. af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum 2023.

Herregårdshistorie 19 belyser de komplekse, fængslende og til tider overraskende forbindelser, der udviklede sig mellem kunsten og herregårdene i perioden 1830-90, hvor godsejere blandt andet spillede en betydelig rolle som mæcener.

Inden for kunsten omfatter perioden den veletablerede guldalder cirka 1830-50 og nationalromantikken i anden halvdel af 1800-tallet. For herregårdenes vedkommende var tiden præget af økonomisk fremgang, men samtidig med tab af økonomiske og politiske privilegier for godsejerstanden.

Igennem fem fagfællebedømte artikler ses nærmere på tendenser og udviklinger i forholdet mellem kunsten og herregårdene i perioden 1830-90, selskabeligheden og kunstnerne på Nysø omkring 1860, landskabsmaleren C.A. Kølle og herregårdene, historiske rekonstruktioner på Ravnholt og familiekuratering på Hvedholm.

Ud over artiklerne om kunsten og herregårdene  rummer Herregårdshistorie 19 en række artikler om andre herregårdshistoriske emner. Man kan blandt andet blive klogere på antikke elementer i indretningen på Gammel Estrup og restaureringen af Det Blå Tårnværelse samme sted, Fussingøs herregårdslandskab, museumsoplevelser for unge med udviklingshandicap samt den nationale temadag Herregårdenes Dag.

Herregårdshistorie er forum for den aktuelle forskning og formidling af de danske herregårdes historie. Bogen henvender sig til alle med interesse for herregårde og dansk kulturarv.

Artikler

Indledning. Kunsten og herregårdene, Klaus Højbjerg

Hvor dog den aandelige føde er sparsom. Selskabelighed og politik på Nysø omkring 1860, Kirsten Tange Maagaard

C.A. Kølle. Landskabsmaler mellem borgerlige og højadelige herregårdsmiljøer, Jesper Munk Andersen

En del af noget større. Historiske rekonstruktioner på Ravnholt og Otte Baches andel i dem, Rasmus Agertoft

Ikke uden sidestykke. Familie-kuratering på herregården Hvedholm 1882-1919, Mads Damsbo

Antikken på herregården. 1700-tallets magtiscenesættelse igennem antikke referencer i Gammel Estrups herregårdsinteriør, Sara Cecilie Utvaag

Historien om Det Blå Tårnværelse, Marie Aaberg Andersen

Fussingø. Et herregårdslandskab set med forfatternes og kunstnernes øjne, Klaus Højbjerg

Museum uden hæmninger. Museumsoplevelser til unge og unge voksne med udviklingshandicap, Anders Sinding

Herregårdenes Dag. En oplysningskampagne for de danske herregårde, Marie Kirstine Elkjær

Herregårdshistorie 4

Red. Af Britta Andersen, Marie Aaberg Andersen, Stine Lucia Rasmussen. Udg. af Gammel Estrup – Herregårdsmuseet 2009. Ill., Register (ISBN 978-87-990777-6-2).

Med fjerde bind i rækken ønsker Gammel Estrup – Herregårdsmuseet at fortsætte den mangfoldige linje, der har kendetegnet de foregående bøger. Herregårdshistorie 4 er med andre ord et aktuelt forum for de danske herregårdes kulturhistorie.

Artikler

Kulturarvens usynlige konstruktioner – Dokumentation – et vindue til fortiden

Herreborgen – fra borg til herregård

Herregården Broløkke på Langeland

Jeg maa gjøre som jeg vil..men det er ikke saa let – Christine Tangs ægteskab med Henrik Valeur

Højriis – et gys af en herregårdshistorie

En herregård rundet af folket – Løvenholt, 1780-2009

Ferdinand Richardt og skønmaleriet af den danske herregård

Da Vinci og stegemaskinen

Når køkkenet kommer til live. Mad og køkkenkultur på herregården

Kapellet på Gammel Estrup. To generationer og deres religiøse motiver

Genstandenes magi – om et nyt fællesmagasin

Lakeret spillebord

Clausholm, barndomshjem og enkesæde

Kammerherre Henrik Alexander Berners barndomserindringer

Jens Lange til Rødkilde – en iværksætter i 1700-tallet?

Herregårdsmuseet i 2008

Dansk Center for Herregårdsforskning 2008

Herregårdshistorie 7

Red.: Britta Andersen og Marie Aaberg Andersen. Udg. af Gammel Estrup – Herregårdsmuseet 2012. Ill., Register (ISBN 978-87-995787-0-2)

Herregårdshistorie 7 fokuserer især på restaurering og bevaring, men kommer desuden vidt omkring indenfor herregårdsområdet i både fortid, nutid og fremtid. Bogen henvender sig til alle med interesse for herregårdshistorie.

Artikler

Middagstaffel 1785

Charlotte Schimmelmann og salonkulturen

En enkel og ukunstlet herregårdsarkitektur

Mode og maling – Malerhåndværk og interiørdesign i 1700- og 1800-tallet

Magtens iscenesættelse

At genskabe et rokoko-hjem

Den langelandske herregårdsarkitektur i historicismen

En adelsportrætmaler fra Christian 4.s tid – maleren Johan Jørgensen ”Kaulbarscher” (1649) og hans værk fra årene 1634-49

Vandreudstilling Grenseløst – Kulturarv i Kattegat/Skagerrak området

Landgilde, herregårdsdrift og embeder. Godsejernes indtægtskilder mellem reformationen og landboreformerne

Herregårdene i landskabet og på nettet – mere end 700 herregårde lige ved hånden

Herregårdsmuseet i 2011

Dansk Center for Herregårdsforskning i 2011

Herregårdshistorie 8

Red.: Britta Andersen, Marie Aaberg Andersen, Klaus Højbjerg. Udg. af Gammel Estrup – Herregårdsmuseet 2013. Ill., Register (ISBN 978-87-995787-1-9).

Herregårdshistorie 8 giver et indblik i de mange ting, der arbejdes med lige nu inden for området herregårdenes kulturhistorie. Man kan blandt andet læse om herregårdene i oplevelsesøkonomien og godsejernes rolle i det lokale retssamfund.

Artikler

Fra den gamle frue til den vilde greve

Når herregårdens tjenestepiger kom i ulykkelige omstændigheder

Søren Snedker fra Liltved

Mellem kvitteringer og breve – et indblik i familien Reventlows tilværelse 1786

Når loftet åbner sig mod himlen – konservering og restaurering af et loftsmaleri

Godsspekulanter i det nordvestjyske med fokus på P.A. Høegh til Rysensteen og Rammegård

Fortæl historien med sanselighed – bagom Århundredets Festival 2012

Nyt liv i gamle bygninger. Herregården og oplevelsesøkonomien

Clausholm-sengen eller Gammel Estrup-sengen?

Herregårdsmuseet i 2012

Dansk Center for Herregårdsforskning i 2012

Kreaturforsikringsforeningen KUSTOS 1881-1999

Af Janni Skovvang. Red. Stine Lucia Rasmussen og Pernille Roholt. Udg. Dansk Center for Herregårdsforskning Ill. Register (ISBN 978-87-990777-1-7)

Med oprettelsen af kreaturforsikringsforeningen Kustos i 1881 fik ejere og forpagtere af herregårde, godser og andre store landbrug mulighed for at forsikre deres besætninger til en overkommelig pris. Gennem de næste 118 år fungerede Kustos som en gensidig forsikringsforening og oplevede de mange forandringer, der prægede landbruget og det omkringliggende samfund.

Kustos overlevede landbrugskriser, verdenskrige og industrialiseringen, men en øget konkurrence blev i 1999 Kustos’ endeligt. Inden da havde mange mennesker imidlertid lagt et stort arbejde i foreningens virke, og endnu flere havde haft glæde af foreningen som forsikringstagere. Det er bl.a. deres historie, der her fortælles.