Den vilde greve

Gammel Estrups position som centrum i et af Danmarks største godskomplekser blev afsluttet af Jørgen greve Scheel (1768-1825). Han levede det søde liv i Danmark og på rejser i Europa i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Sammen med sin kone Christiane Mette Bille-Brahe formåede han at bruge Scheelernes enorme formue, og en af danmarkshistoriens mest bemærkelsesværdige finansskandaler fulgte. I 1815 gik Jørgen greve Scheel fallit og kun på grund af Gammel Estrups status som stamhus, blev netop det gods reddet for familien.

Familien Scheel levede efter fallitten en stille tilværelse på Gammel Estrup frem til 1926. Gammel Estrup havde da været i den samme families eje i 600 år. Ganske vist var familienavnet skiftet fra Brock til Scheel, men godset var i perioden ikke blevet solgt kun arvet. I 1926 var familiens tid som ejere af Gammel Estrup imidlertid forbi.