Til sommer kommer der helt nye oplevelsesmuligheder for alle legebørn – og voksne – på Gammel Estrup!
Den nye herregårdslegeplads skal fungere som en børnevenlig introduktion til et besøg på selve herregården.
Hele legepladsområdet indeholder tydelige referencer til herregårdsanlægget med volde og broer og det karakteristiske ottekantede tårn. Der etableres klatrebaner fra tårnet, hvor man kan opleve tjenerstabens verden og fortællinger om livet som adelig.
Samtidig fungerer integrerede lydsøjler som små oplevelsesstationer, der fortæller herregårdshistorier og ender med at sende børnene på jagt efter detaljer på legepladsen.
Legepladsen placeres i Herregårdshaven og bliver gratis tilgængelig for alle døgnet rundt, når man kommer ad det offentlige stisystem bagom selve slottet.
Legepladsen er støtte af Salling Fondene, Købmand Herman Sallings Fond, ELRO-Fonden, Hoffmann og Husmands fond, Løvenholm Fonden, Sparekassen Midtdjurs, Norddjurs Kommunes kunst- og kulturpulje og Auningafdelingen af Djurslands Bank