Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum modtager 1 mio. kr. fra Nordea-fondens Her gror vi-pulje til projektet Den Grønne Herregårdslegeplads.
Projektet består blandt andet af etablering af nye legefaciliteter, et grønt, rekreativt opholdsområde og et formidlingsområde ved Alling Å med en ny kanoplads og materialekasser til fangst af signalkrebs.
Målet er, at det rekreative område mellem Gammel Estrup og Alling Å skal bidrage til et stærkere samspil mellem lokalområdet og Gammel Estrup.
En vigtig del af projektet Den Grønne Herregårdslegeplads er bæredygtighed – både socialt og i forhold til klimaaftryk.
Projektet Den Grønne Herregårdslegeplads er inddelt i en række faser, og det er planen at første del i form af legeinstallationer åbnes den 17. juni i år.
Se mere i pressemeddelelsen (pdf).