fbpx

Oplev den ægte herregårdsjul

Vi tager jer med til jul for herskab og tjenestefolk for hundrede år siden, hvor den sidste greve boede på Gammel Estrup, og alle herregårdenes stuer og sale er pyntet særligt op til den store højtid. Vi skal se, hvordan både greven og hans mange ansatte forberedte juletiden, og hvordan de fejrede julen.

I 2025 tilbyder vi hele tre forskellige juleaktiviteter, så I kan finde lige præcis det tilbud der passer bedst til jeres december-dag ude af huset.

 

Juleforløb

Varighed: 3 timer

Pris: 1500 kr.

Aldersgruppe: Alle

Antal: Max 30 elever pr. gruppe

Beskrivelse: Sammen med en formidler kommer I rundt til tre julestationer. Vi skal rundt i de julepyntede stuer og sale og høre om, hvordan både tjenestefolk og herskab fejrede jul i det store hus. Vi skal klippe og klistre, og så skal vi lege, udforske og være medskabere af fortællinger om jul.

 

Juleomvisning

Varighed: 1 time

Pris: 700 kr.

Aldersgruppe: Alle

Antal: Max 30 elever pr. gruppe

Beskrivelse: Sammen med formidler kommer I med på en stemningsfyldt tur rundt i de julepyntede stuer og sale og hører om, hvordan både tjenestefolk og herskab fejrede jul i det store hus.

 

Julekurven

Varighed: ca. 1,5 time

Pris: 200 kr.

Aldersgruppe: Alle

Antal: Materialer til max 30 elever

Beskrivelse: Julekurven er et forløb I laver på egen hånd. Forløbet sættes i gang af en af museets formidlere, som giver jer en kort introduktion til forløbet og overleverer julekurven til jer med alle de materialer I skal bruge. Forløbet og materialerne i julekurven tager jer via et julespor rundt på herregården for at mærke, se, lytte, synge og dufte jer klogere på julen på en herregård anno 1918. Kaster man sig ud i alle julesporets aktiviteter, varer det ca. 1,5 time.

 

Booking

Kontakt museets Børn og Unge-afdeling på bu@gammelestrup.dk eller T 8795 0707 og oplys:

1) Navnet på det forløb I gerne vil kaste jer ud i.

2) Ønske til dato og tidspunkt for jeres besøg.

3) Med hvilket formål I besøger os? (det kan være et fagligt område, temauge, trivsel og fællesskab, lejrtur og meget mere)

Juletilbuddene kan bookes i perioden 24. november til 19. december 2025.