Herremandens gåder

Herremandens Gåder er et forløb der blander kulturhistorisk læring og formidling med ”Escape Room”-lignende problematikker og koncepter.

Forløbet og det udviklede format der knytter sig til “Herremandens Gåder”, skal motivere de unge i mødet mellem kulturoplevelser og læring. Ved at skabe et fængslende narrativ og koble det til alternative læringsmetoder i eksterne læringsrum, gøres mødet med kulturhistorien (mere) vedkommende og interessant.

Gådescenariet bruger gådeløsninger, man kender fra ”Escape Rooms” og kobler dem med læreplanstemaer fra historie og kristendomskundskab i pop-up forløb, hvor virkemidlerne kan flyttes fra kirke til kirke i kommunen uden at påvirke bygning eller interiør. Forløbene kan på denne måde nå ud til flere unge og give dem et nært møde med historisk kildearbejde og kulturel læring knyttet til kristendomskundskab.

Forløbenes narrativ bygger på den tætte forbindelse imellem herregårde og sognekirker. Denne præsenteres af en formidler sammen med en kædelåst kiste. Kisten tilhører den lokale adelsfamilie (navnet vil knytte sig til den lokale kirkes historie), og de unge har nu mulighed for at bryde kodelåsen på kistens kæder, ved at bruge ledetrådene i det hæfte slægten har efterladt sig.

Ledetrådene i hæftet knytter sig til genstande i kirkerummet, reproduktioner, der ligner og formidler samme historie som en ægte genstand, men som er produceret til forløbet.

For at løse gåderne skal de unge aflæse genstande, det kan være alt fra runesten til påskeæg, løse opgaver eller finde ting eller spor.  Ved at løse gåderne får deltagerne bogstaver, der skal skrives ind i en særlig ”afkoder”, der bruges til at løse kombinationerne på kistens fire hængelåse.

Man kan bestille forløbet gennem Gammel Estrups afdeling for Børn og Unge, eller selv prøve kræfter med enten at opsætte eller udvikle sit eget. I forbindelse med sidstnævnte har museet udviklet en værktøjskasse med guides og materialer man kan bruge her Herremandens Værktøjskasse

Forløbet kan bruges i forbindelse med undervisningen i grundskolens udskolingsklasser og taler ind i følgende kanonpunkter, fælles mål og kompetenceområder for henholdsvis Historie og Kristendomskundskab.

Historie

Jellingstenen, Reformationen, Christian 4., Statskuppet 1660, Stavnsbåndets ophævelse, Grundloven 1849, Kvinders valgret.

Kronologi og sammenhæng

Eleven kan sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng.

Eleven kan anvende principper for inddelingen af historien til at få et historisk overblik.

Kildearbejde

Eleven kan udarbejde løsningsforslag på historiske problemstillinger med afsæt i udvalgte kilder.

Eleven kan udvælge kilder til belysning af historiske problemstillinger.

Kristendomskundskab

Sakramenter, herunder dåb og nadver i evangelisk-luthersk tradition, Bøn, fadervor, Treenighed, Det evige liv, Kødets opstandelse, Fortællingen om Jesu liv, herunder fødsel, fristelse, forkyndelse, lidelse, død og opstandelse.

Bibelske fortællinger

Eleven har viden om fortællinger fra Det Gamle og Det Nye Testamente.

Kristendom

Eleven har viden om hovedtræk i kristendommens historie og folkekirken.

Eleven har viden om centrale kristne grundbegreber og værdierne bag.

Sprog og skriftsprog

Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur.

Fortælling og kultur

Eleven har viden om de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historisk perspektiv.

Kristne udtryk

Eleven har viden om udlægninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer.