fbpx
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Sommerferie for legebørn

29. juni - 11. august

Der er masser af aktiviteter for både børn og voksne på Gammel Estrup i skolernes sommerferie.

 

Udstillinger

Den permanente udstilling består af en perlerække af stuer og sale, kamre og arbejdsrum, der viser livet for herskab og tjenestefolk fra Renæssancen i slutningen af 1500-tallet op til 1920’erne, hvor herregården sidst var beboet. Se mere om de faste udstillinger.

 

Herregårdskøkkenet

Husjomfruen og køkkenpigerne byder velkommen i Herregårdskøkkenet, hvor der sælges kaffe og kage bagt i det store brændekomfur efter husjomfru Ottilies 100-år gamle opskrifter.

 

Herregårdshaven

Gå en tur omkring Gammel Estrup og oplev de blomstrende, historiske haver.

 

Gratis rundvisning kl. 11.30

Kom med på en gratis rundtur med Gammel Estrups dygtige historikere og tag et kig ind i Gammel Estrups spændende historie. Der er rundvisning hver dag kl. 11.30.

Rundvisningen varer 30-60 minutter og henvender sig til børn såvel som voksne. Temaerne for rundvisningerne kan variere.

Der er begrænset plads (gratis billetter hentes i museumsbutikken på dagen).

 

Sommerudstilling om herregårdshaven

I det vestre Orangeri i haven kan man fra maj til august opleve særudstillingen Herregårdshaven – til lyst og nytte.

 

Natureksperimentarium for børn

I det østre Orangeri er der indrettet et lille eksperimentarium, hvor man blandt andet kan undersøge havens spændende planter under mikroskop, gå på stylter mm.

I Orangeriet kan man også opleve børneudstillingen “Drømmelande”, som viser en række tegninger lavet af børn fra dagtilbud og indskolingsklasser i Norddjurs.

 

Ny legeplads

Besøg den nye legeplads, der åbnede i 2023.

 

Børnespor i haven

Scan QR-koderne på infotavlerne i haven og lyt til små fortællinger fra herregårdens spændende verden.

 

Praktisk

Museet er åbent kl. 10-17.

Entre 140 kr. – børn under 18 år gratis. Billetten gælder også til nabomuseet Det Grønne Museum.

 

 

Detaljer

Start:
29. juni
Slut:
11. august