Børneuniverset
Med digitale fortællinger, man kan tilgå på sin telefon, lydinstallationer der aktiveres ved berøring, såkaldte stereoskoper man kan se gammeldags 3D-billeder i, og en stor 1700-talskjole, man kan kravle ind i, åbner Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum herregårdshistorien for børn og unge.
Det nye børneunivers på Gammel Estrup består af en række formidlingsstationer placeret rundt omkring på herregården, hvor man kan røre, kigge, lytte og lege sig klogere på emner som magt, skønhed og forholdet mellem herskab og tjenestefolk på fortidens herregårde.
Oplevelserne er målrettet børn, men kan bruges af alle. Udover de konkrete aktiviteter på herregården, har museet etableret en række undervisningsforløb for grundskolen som en mere læringsorienteret del af projektet.
Børneuniverset blev udviklet i 2022, 2023 og 2024 og er støttet af Spar Nord Fonden.
Som en del af projektets vidensdeling, blev der skabt en praksismanual med eksempler fra best practice, samt et 3-delt webinar. Begge dele kan ses her:
Download best practice katalog som PDF
Webinar 1: Brainstorming i udstilling.
Webinar 2: Tilpasning til en virkelighed
Webinar 3: Arbejde med strategi vha. matrix