Med en bevilling på 400.000 kr. fra Spar Nord Fonden vil Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum skabe en række nye digitale oplevelser for børn og unge.
Der skal etableres et digitalt børneunivers i Gammel Estrups udstilling, så de historiske stuer bliver suppleret af digitale oplevelser, der kan bruges af både skoleklasser og børnefamilier.
Det nye digitale børneunivers udvikles i samarbejde med firmaet NO PARKING, der har specialiseret sig i digitale oplevelsesdesigns til udstillingssteder.
Efter planen skal børneuniverset lanceres op til sommerferien 2023.