Salonen og Grevens Runddel

Ca. 1790

Salonen er grevens repræsentative rum, som det kunne have set ud i slutningen af 1700-tallet. Udgangspunktet for fortællingen er Jørgen greve Scheel og hans unge hustru Christiane Mette Bille-Brahe, som i 1790 overtog Gammel Estrup og hele det enorme godsimperium.

Det unge par fik hurtigt børn og skabte sig et hjem efter tidens idealer og mode. En tid hvor man tog afstand fra rokokoens kunstige verden med pudrede parykker, stive dragter og den uendelige række af fester og tafler, hvor man spillede en bestemt rolle. Nu gjaldt det om at finde ind til det naturlige og det individuelle i mennesket, og rokokoens pragtsale og elegante gemakker blev afløst af idealet om boligen som sæde for hjemlig hygge og et mere uformelt samvær i form af for eksempel saloner med musik, højtlæsning og diskussion.

De nye idealer og samværsformer afspejledes i boligens indretning, hvor rokokoens forgyldte krummelurer afløstes af den mere nøgterne Louis seize boligstil inspireret af antikkens rette linjer. Salonen omfatter den store Salon med plads til større sammenkomster samt Grevens Runddel, hvor greven kunne modtage enkelte gæster.