Støt museet
Vi har brug for din hjælp! Ved at støtte museet er du med til at sikre bevaringen af en vigtig del af kulturarven og udvikle museet, så vi kan forblive en stærk kulturinstitution på Djursland – og i Danmark.
Støt Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum med minimum 200 kr. så hjælper du museet med at blive på SKATs liste over godkendte, almennyttige foreninger og institutioner. At være på SKATs liste betyder blandt andet, at museet kan modtage arv, uden at denne skal beskattes, og at museet kan få en betydelig momskompensation. At være på listen er derfor helt afgørende for den fortsatte drift og udvikling af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum. Hvert år skal museet indsamle 100 donationer på 200 kr. for at forblive på SKATs liste.
Din donation betyder
1. Museet får en ekstra pulje penge til særlige indkøb/satsninger.
2. Testamentariske gaver til Gammel Estrup bliver skattefrie.
3. Museet har mulighed for at få en væsentlig momskompensation fra SKAT.
Din støtte er således med til at fastholde Gammel Estrup på SKAT’s liste over almenvelgørende og almennyttige institutioner. Det er af stor betydning for museet at stå på denne liste, og for at kunne forblive på listen skal 100 personer hvert år donere minimum 200 kroner til museet.
Pengebeløb til Gammel Estrup kan trækkes fra i skat. Ved donationen skal vi blot have oplyst givers CPR/eller CVR-nummer, så indberetter vi til SKAT, og fradraget sker automatisk.
Sådan donerer man pengebeløb
Bankoverførsel:
Indbetal 200 kr. eller mere på Gammel Estrups konto med reg.nr.: 7260 og kontonr.: 1390106. Oplys samtidig CPR- eller CVR-nummer og mærk betalingen ‘Donation’. Så indberetter museet til SKAT, og du får automatisk fradrag for beløbet (op til 15.200 kr kan trækkes fra).
MobilePay:
Betal 200 kr. til Gammel Estrup via MobilePay nr: 15279. Oplys samtidig CPR- eller CVR-nummer og mærk betalingen ‘Donation’. Så indberetter museet til SKAT, og du får automatisk fradrag for beløbet (op til 15.200 kr kan trækkes fra). Hvis det ikke kan være i tekstfeltet så send oplysningerne til post@gammelestrup.dk.
Tusind tak for støtten.
Hent seneste indsamlingsregnskab (pdf)
Testamentering
Du kan gratis oprette et testamente, når du donerer arv til os. Start oprettelsen af dit testamente her. Prisen på testamentet ændrer sig til 0 kr., når du har doneret arv til os i testamentet.