fbpx

Ny bestyrelsesformand på Gammel Estrup

Første januar 2021 satte TV-instruktør Anna von Lowzow sig i formandsstolen på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.

Anna von Lowzow har en stor historisk viden og et dybfølt engagement i de danske herregårde og deres historie. Hun vil sammen med den øvrige bestyrelse og museets dedikerede medarbejdere være med til at sætte fokus på herregårdshistorien og livet for både herskab og de mange ansatte ved de danske godser før i tiden. Vi glæder os til at åbne museet igen og komme i gang.

Anna von Lowzow overtager formandsposten på Gammel Estrup efter den tidligere regionsrådsformand og politiker Bent Hansen (S). (13.01.21)

Læs pressemeddelelsen om formandsskiftet (pdf)