Jul i skovarbejderhuset
Målgruppe: Udskoling
Fag: Historie, Kristendomskundskab, Dansk
Varighed: 3 timer
Pris: 1250 kr.
Prøv et anderledes juleforløb med skovarbejderne i Skovarbejderhuset i herregårdsskoven Lunden ved Gammel Estrup. Eleverne vil gennem forløbet stifte bekendtskab med julefejring i 1930érnes mangeltid. Den lille skovarbejderfamilie må nemlig tænke kreativt, når ressourcerne skal række i den dyre juletid.
Forløb: Igennem skovarbejde, køkkenarbejde med historisk julemad, juleklip og julelege undersøger vi livsvilkårene for arbejderfamilier på landet for 100 år siden.