fbpx

Greve og grevinde for en dag

Målgruppe: Børn i dagtilbud i alderen 3-6 år.

Varighed: 2 timer.

Tema: Vi dykker ned i livet for adelsfolkene ved det danske hof i 1700-tallet, hvor moden var præget af pudder, parykker og prangende kjoler. Igennem levendegørelse og leg udfordres børnene motorisk, sprogligt og sanseligt i mødet med den historiske dannelse for grevskabet i 1700-tallet.

Forløb: Med bevægelse, dans og legende undersøgelser skal kroppen og sanserne bruges til at skabe oplevelser med historien, blandt andet i museets Riddersal, hvor vi øver os i den korrekte og strenge etikette. Herefter skal børnene lave deres eget ordensbånd, som de kan få med hjem ved dagens afslutning.