Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Onsdagsture omkring Gammel Estrup

1. juli kl. 17:00 - 5. august kl. 18:30

DKK100

Hver onsdag i perioden 1. juli til 5. august kan man komme med på tur i området omkring Gammel Estrup. En formidler viser rundt og fortæller om de mange spor af herregårdens historie, som Herregårdsskoven, herregårdshaverne og den nærliggende by Auning rummer. Turene afsluttes med kaffe og kage.

 

1. juli: Metaldetektor tur ved teglværket kl. 17-19

Hør om Gammel Estrup Teglværk i Auning, som afdækkes i sommeren 2020. Gå på opdagelse i de spændende historiske ruiner med skovl og metaldetektor, mens Gammel Estrups museumsformidler Anders Sinding fortæller om stedets historie og forbindelse til herregården Gammel Estrup. Bemærk, at arrangementet foregår ved Teglværket i Auning.

 

8. juli: Cykeltur fra teglværk til herregård kl. 17-19

Hop på cyklen og kom med på tur rundt i Auning- og Gammel Estrup-området. Vi begynder ved Gammel Estrup teglværk, som før i tiden har leveret sten til både Auning kirke og Gammel Estrup. Efterfølgende cykler vil til Auning kirke og får historien om kirken og dens sammenhæng med Gammel Estrup og slægten Scheel. Turen slutter ved Gammel Estrup, hvor der er kaffe, saft og kage. Bemærk, at vi mødes ved Teglværket. Museumsformidler Anders Sinding og formidlingsmedarbejder ved Dansk Center for Herregårdsforskning Søren Broberg Knudsen er guider på turen.

 

15. juli: Husmændene ved Gammel Estrup kl. 17-19

Kom med på en vandretur fra Gammel Estrup langs herregårdsskoven Lundby og til landsbyen Lundby som opstod i 1923 i forbindelse med udstykninger til statshusmandsbrug fra Gammel Estrup efter Lensafløsningsloven. Museumsinspektør Helle Ingerslev Kristensen er guide på turen, der har fokus på husmændenes historie og giver et indblik i hverdagen for de første nybyggere i Lundby. Vi slutter af med kaffe og kage i skoven, inden turen går retur til Gammel Estrup.

 

22. juli:  Nyttehaven ved Gammel Estrup kl. 17-19

Kom med museumsinspektør Helle Ingerslev Kristensen på rundtur i den historiske nyttehave ved Gammel Estrup og hør mere om herregårdene som selvforsynende enheder ved indgangen til forrige århundrede. Vi skal blandt andet se køkkenhaven og æbleskoven, som forsynede herregårdens husholdning med friske grøntsager og frugt. Turen slutter af med smagsprøver på historiske retter med råvarer fra Herregårdshaven, og der vil være mulighed for at købe stiklinger fra de historiske planter med hjem.

 

29. juli: Krebsefiskeri ved Alling Å kl. 17-19

Hør om herregårdsfiskeren og krebsens kulturhistorie som madvare på herskabet og tjenestefolkenes bord. Bliv klogere på den invasive signalkrebs, der lever i Alling Å, og vær med til at tømme krebseruser, lav din egen krebsebrik og prøv selv kræfter med krebsefangst. Museumsinspektør og naturvejleder Helle Ingerslev Kristensen guider deltagerne igennem arrangementet, der foregår ved kanopladsen ved Gammel Estrup.

 

5. august: Metaldetektor tur ved teglværket kl. 17-19

Hør om Gammel Estrup Teglværk i Auning, som afdækkes i sommeren 2020. Gå på opdagelse i de spændende historiske ruiner med skovl og metaldetektor, mens Gammel Estrups museumsformidler Anders Sinding fortæller om stedets historie og forbindelse til herregården Gammel Estrup. Bemærk, at arrangementet foregår ved Teglværket i Auning.

 

Praktisk

Turene foregår om onsdagen kl. 17. Turene varer ca. halvanden til to timer. Husk tøj og fodtøj, der passer til vejret. Mødested ved Gammel Estrups parkeringsplads. OBS! metaldetektorturene samt cykleturen begynder ved det gamle teglværk i Auning (for enden af Dyrbyvej).

Alle ture slutter med kaffe, saftevand og kage.

Deltagerpris 100 kr. (inklusiv kaffe, saft og kage). Børnepris 50 kr. Tilmelding nødvendig til museumsbutikken på 8648 3001 eller museumsbutikken@gammelestrup.dk.

 

Detaljer

Start:
1. juli kl. 17:00
Slut:
5. august kl. 18:30
Pris:
DKK100