Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Juleweekend med gris på gaflen

12. december kl. 10:00 - 13. december kl. 16:00

Julen har altid været en festtid, hvor man spiser godt, og før i tiden slagtede man altid en gris på herregården, når julen nærmede sig, for at sikre lækkert julesul til herskab og tjenestefolk. Selvom julegrisen ikke bliver slagtet på Gammel Estrup mere, så bliver museets gæster ikke snydt for at følge tilberedelsen af den klassiske julemad.

2. og 3. adventsweekend er der gris på Gammel Estrup. Her kan man følge datidens kogekone – husjomfruen – og hendes køkkenpiger i arbejdet med at tilberede julegris, som man gjorde for hundrede år siden, da den sidste greve boede på Gammel Estrup.

De fleste familier går i supermarkedet og køber færdiglavede julespecialiteter som medister og sylte, men sådan er det ikke på Gammel Estrup. Her kan man se, hvordan man laver klassisk julesul fra bunden. Alt fra de gængse retter som flæskesteg, medister og frikadeller til sylte og blodpølse skal tilberedes. For hele grisen skulle bruges, når man slagtede og tilberedte julegrisen på herregården.

 

Smag selv på julegris

Alle kan selvfølgelig få lov at smage på retterne, når husjomfruen sælger håndmadder med forskelligt hjemmelavet grise-pålæg. Det er også muligt at købe kaffe og kage bagt i det store brændekomfur.

Har man mod på selv at få fingrene i dejen, kan man besøge det særlige bageværksted, hvor børn og forældre kan lave peberkagefigurer efter historisk opskrift.

I alle adventsweekender er der yderligere aktiviteter, boder, musik mv. Se mere om Jul på Gammel Estrup her.

 

Praktisk

Åbningstider Priser
Tirsdag-fredag Kl. 10-16 Børn under 18 år Gratis
Lørdag-søndag Kl. 10-16 Voksne og pensionister 100 kr
Mandag Lukket Studerende 75 kr
Grupper > 20 pers. 85 kr. pr. pers

 

Billetten gælder både til Gammel Estrup og nabomuseet Det Grønne Museum.

 

Detaljer

Start:
12. december kl. 10:00
Slut:
13. december kl. 16:00