fbpx
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Herskab og tjenestefolk – to verdener under samme tag

11. marts kl. 13:30 - 16:00

Kom med ind i herregårdenes fascinerende verden med rundvisning i sporene på herregårdens tjenestefolk og foredrag om grænser mellem herskab og tjenestefolk. Undervejs byder vi på kaffe og kage fra det fungerende Herregårdskøkken.

 

Herskabets og tjenestefolkenes verden

I anden halvdel af 1800-tallet og frem til 1920 oplevede herregårdene en blomstringstid, hvor der var mange mennesker, liv og stor aktivitet på herregårdene. Der skulle mange ansatte med mange forskellige funktioner til at drive godserne og opretholde den herskabelige livsstil. Herregården udgjorde et samlet miniunivers, men det var organiseret omkring et hierarki, hvor herskab og tjenestefolk var adskilt.

 

I fodsporene på tjenestefolkene

På denne eftermiddag kan du komme med museumsinspektør Marie Aaberg Andersen rundt i Gammel Estrups sale og gemakker, kældre og kamre og se, hvor herskab og tjenestefolk havde deres daglige gang. Undervejs byder herregårdens husjomfru på kaffe og kage i Herregårdskøkkenet.

 

Grænser mellem herskab og tjenestefolk

Efterfølgende fortæller forskningsleder ved Dansk Center for Herregårdsforskning, Signe Boeskov, om herregårdens orden og grænserne, men også fællesskabet, mellem herskab og tjenestefolk og internt i staben på de danske herregårde.

 

Praktisk

Tid

Lørdag 11/3, kl. 13.30-16.00

Sted

Gammel Estrup – Danmarks Herregårdsmuseum
Randersvej 2
8963 Auning

Pris

275 kr., studerende 150 kr. inkl. kaffe/te og kage. Tilmelding via Folkeuniversitet Aarhus.

På billedet ser man (helt ude til venstre) den sidste greve på Gammel Estrup – Christen Scheel (1853-1926). Hans hustru Emma (1872-1942) står på forreste række som nr. 3 fra højre, og de to hjemmeboende døtre Lilian og Alice ses på hhv. bagerste række nr. 2 fra højre og forreste række nr. 3 fra venstre.

 

Detaljer

Dato:
11. marts
Tidspunkt:
13:30 - 16:00