fbpx

Julehjertets Hemmelighed

Målgruppe: Indskoling og mellemtrin

Varighed: 2 timer

Introduktion: Med et magisk oversigtskort i hånden skal I som klasse med på en tidsrejse tilbage til jul på herregården for over 100 år siden. Vi skal sammen gennemføre en række praktiske opgaver, der knytter sig til den historiske kontekst i “Julehjertets Hemmelighed”.

Forløbet kan gennemføres som et selvkørende forløb eller med en museumsformidler.

For et selvkørende forløb er prisen 500 kr. med formidler er prisen 1250 kr. (for en gruppe af max 30 elever).

Kontakt museumsinspektør Anders Sinding på mail ans@gammelestrup.dk eller telefon 87950705.

 

Forløb: Sammen med en dragtklædt formidler bevæger I jer ved hjælp af et et særligt kort rundt til forskellige punkter i juleudstillingen på Gammel Estrup. Her møder I virkelighedens udgaver af flere af figurerne fra “Julehjertets Hemmelighed”, og vi taler om juleforberedelser for høj og lav på en herregård førhen.

På turen gennem Gammel Estrups juleudstilling møder I en række punkter på kortet, hvor der er spørgsmål, som skal besvares eller opgaver, der skal løses. Spørgsmålene og opgaverne sætter tematikker fra “Julehjertets Hemmelighed” i perspektiv, og vi arbejder fælles med emner som ulighed, ligestilling, julens kulturelle udtryk og julefortællinger fra herregårde i sidste halvdel af 1800-tallet med udgangspunkt i originale kilder.

Det er også muligt at besøge Den Fynske Landsby og Frilandsmuseet og arbejde med “Julehjertets Hemmelighed”. Der findes mere materiale til julekalenderen på DR Lær. Indsatsen præsenteres i samarbejde med DR.