fbpx

Videnskabens og Lidenskabens Rum

Klassetrin: Indskoling og mellemtrin

Fag: Natur/Teknologi, Historie, Dansk

Kompetence, færdigheds- og vidensmål: Natur/teknologi: Undersøgelse og perspektivering, Historie: kronologi og sammenhæng

Tema: Igennem en omvisning med omdrejningspunkt i de videnskabelige rum på Gammel Estrup, lærer eleverne om videnskabens kronologiske udvikling og sammenhæng fra renæssance til oplysningstid. Eleverne vil lære om historiske undersøgelser på baggrund af museets videnskabelige samlinger.

Forløb: Forløbet starter med en omvisning, hvor en formidler sammen med eleverne undersøger de videnskabelige rum på Gammel Estrup. De to rum, Alkymistkælderen og Grevens Arbejdsværelse, knytter sig hver til en central videnskabshistorisk periode, henholdsvis renæssancen og oplysningstiden. Vi kigger på konkylier, apparater og forsteninger i Grevens samling og undersøger, hvordan erkendelsen og videnskaben udvikler sig over tid.

Derefter giver vi os i kast med en indsamling, undersøgelse og kategorisering af genstande fra herregården. Eleverne skal på videnskabelig vis indrette deres eget raritetskabinet, som de kan tage med hjem og hænge op i klasselokalet.