Samlingen

Indsamling

Museet arbejder med de danske herregårdes kulturhistorie både rammerne: bygningerne, interiører og kulturmiljø og menneskene: herskab, tjenestefolk og andre ansatte.

Museets indsamling fokuserer på genstande med forbindelse til herregårdsmiljøet med særligt blik på genstande, billeder og materiale med tilknytning til Gammel Estrup.

 

Registrering

Alle museets genstande er registreret i REGIN – Kulturstyrelsens elektroniske registreringssystem til statslige og statsanerkendte museer.

 

Bevaring

Museet arbejder løbende med restaurering og bevaring af genstande, bygninger og kulturmiljø. En del af museets genstande er udstillet, andre opbevares under sikre forhold på et magasin.

 

Bibliotek

Museets bibliotek rummer litteratur om danske herregårde og deres historie. Biblioteket er tværfagligt opbygget og dækker områder som arkitektur, kultur- og kunsthistorie, Danmarkshistorie og topografi. Biblioteket er blevet til i samarbejde med Det Kongelig Bibliotek og rummer både ældre og nyere værker.