Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kirkekoncert i Riddersalen

7. august kl. 19:00 - 21:00

Violinist Jochen Busch og pianist og organist Janos Ferenczi spiller sommerkoncert – hovedsageligt med populære klassiske musikstykker, bl.a en sats fra Vivaldis “De fire årstider” og “Air” af Bach.

Der vil også blive spillet et par satser fra folkemusikkens verden – bl.a den irske “The Foggy Dew”.

Jochen Brusch og Janos Ferenczi havde et musikalsk samarbejde tilbage i 80erne, og nu mødes de to musikere igen til et spændende musikalsk træf på Gammel Estrup.

Jochen Busch er uddannet ved flere musikkonservatorier i Tyskland og i London. Han har sit musikalske virke i Danmark og Tyskland. I Danmark har han en omfattende koncertvirksomhed i forskellige duo-konstellationer og i Tyskland har han en mangesidig musikalsk virksomhed i den sydtyske by Tübingen, hvor han bor. Her er han bl.a dirigent for et kammerorkester.

Janos Ferenczi, som bor i den tidligere præstebolig i Øster Alling, er uddannet som pianist og musikpædagog ved Det jyske Musikkonservatorium og som organist ved Vestervig Kirkemusikskole. Han har sideløbende med sin ansættelse som organist i den danske folkekirke igennem mange år virket som udøvende musiker og klaverpædagog.

Auning Menighedsråd og organist Anni Jensen byder alle velkommen til en stemningsfuld sommerkoncert.

For yderligere info kontakt organist Anni Jensen på annidjensen@gmail.com.

Detaljer

Dato:
7. august
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Gammel Estrup
Randersvej 2
Auning, 8963 Danmark
Telefon:
86483001
Hjemmeside:
www.gammelestrup.dk